SEGAF Nyhedsbrev
September 2022

SEGAF matchtur til Belek, marts 2023
(bemærk ændrede datoer)
Elektronisk Score Registrering - et problem?

Resultater DM for Seniorer og for Veteraner og Super-Veteraner
Resultater Senior EM 2022 i Estonia
Veteran Landskamp Danmark-Sverige - holdudtagelse

Vinter-Tour 2022/2023
Turneringsprogram 2022

SEGAF matchtur til Hotel Kempinski, Belek, Tyrkiet
5.-12. marts 2023

Kære SEGAF Medlem!

Der er stadig ledige pladser til den første SEGAF golftur nogensinde. Turen går til Belek den 5.-12. marts 2023. Der er plads til 24 SEGAF medlemmer.

BEMÆRK! Afrejse og hjemrejse datoer er ændret i forhold til tidligere udmelding. 

Prisen for turen er 11.500 kr. - et virkeligt godt tilbud.
Det er med all-inclusive på hotellet, 6 runders golf og inklusiv medbringelse af egen golfbag. Du kan rejse fra Billund eller København.
Se program her.

Sådan gør du ved tilmelding:

Skriv til Peterbjulfgindrup@gmail.com for at tilmelde dig turen og oplys:
1. afgang fra København eller Billund.
2. navn, mail adresse og telefon nummer.
3. om du skal have enkelt- eller dobbeltværelse. Ved dobbeltværelse, bedes du anføre værelseskammerat. 

Efter tilmelding:

Når tilmeldingen er registreret, sender den tekniske arrangør Peter Hermann Mixx Travel en faktura på kr. 4.000,- som er depositum. 6 uger før afgang fremsendes 2. og sidste rate betaling.

På turen vil vi lave en turnering - både en brutto og netto række - med flotte præmier. Mere om dette senere.

Vi er spændte på om medlemmerne syntes om dette tiltag. Det er først til mølle og når der er booket 24 pladser, ja så er der udsolgt. 

Elektronisk Score Registrering - Et problem?

Bestyrelsen har modtaget følgende indspark fra et medlem:

Jeg har de seneste par år ærgret mig over, at der stadig er så mange, som af en eller flere grunde ikke "gider" taste scores ind elektronisk. At det på den måde bliver de samme soldater der gør det hver gang. Selv mange af de rigtig gode spillere gider heller ikke. Det er en ærgerlig tendens. Der er da intet nemmere end netop elektronisk score-indtastning! Der er alt for mange håbløse undskyldninger for dette: Jeg har ikke briller med. Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg taster bare forkert. Jeg synes de andre er bedre til det end mig. Osv osv osv..... På et tidspunkt bliver det måske lidt belastende for dem der altid gør det. Måske I kunne slå lidt på dette i næste nyhedsbrev? Blot lidt tanker fra det jydske :-) Tom Bredahl.

Stof til eftertanke!

Resultaterne af DM for Seniorer og for Veteraner og Superveteraner

DM for Seniorer i Næstved.

80 spillere stillede til start fordelt på 8 Senior damer og 72 Senior herrer da DM skulle afgøres.

Senior damer: Hos damerne vandt favoritten Lotte Greve, Kokkedal i +6, foran Elisabeth Staun, Helsingør, +24 og med Kristine Rasmussen, Århus på 3. pladsen i +20.

Senior herrer: Michael Brodersen, The Scandinavian, førte fra start til slut og vandt i flotte -5, runner-up blev Michael Flindt, Helsingør, i -2 og på trediepladsen Rene Michelsen, Esbjerg, i par.

Se hele resultatlisten her.

Stort tillykke til alle medaljetagerne og en stor tak til de frivillige fra klubben, samt DGUs Dommere og turneringsledere.

DM for Veteraner og Super-veteraner i Tønder.

Tønder Golfklub var vært for Veteraner og Super-veteranerne, da de danske vindere skulle kåres.
Hos Veteran damer vandt Connie Donsager Jessen, Odense Eventyr, +38, foran Marianne Nielsen, Kolding GC, +43 og Anne Kaae, Værløse, +45.
Hos Super-Veteran damer vandt Iris Christoffersen, Maribo Sø, +38, foran Karin Lund, Odsherred, +65.
Hos Veteran herrer vandt Søren Bollerup Hansen, Furesø, +12, nummer 2 blev Arne Larsen, Odense Eventyr, +15 og hjemmebanespilleren Jørgen Petersen, +18.
I Super-Veteran herrerækken vandt Henning R. Jensen, Tollundgaard, +28, foran Ib Møller Pedersen, Viborg, +32 og Laust Erik Lauridsen, Juelsminde, +33.

Se hele resultatlisten her.

Stor tak til de mange frivillige og DGUs dommere og turneringsledere.

Resultater Senior EM for herrehold 2022

Estonian Golf & Country Club, Sea Course

EM for seniorhold, herrer, blev i år spillet i dagene 30. August - 3. September på Estonian Golf & Country Club https://www.egcc.ee/en/ tæt på Tallinn i Estland med deltagelse af 23 nationer.

Det danske landshold bestod af følgende spillere:

Michael Brodersen, The Scandinavian
Michael Flindt, Helsingør GK
Tony Jensen, Midtfyns GK
Rene Michelsen, Esbjerg GK
Kent Tonnesen, Randers Fjord GK
Lars Arentzen, Ledreborg Palace Golf

EM holdet var igen i år fuldt ud støttet af DGU.

EM spilles i to formater; to runder kvalifikation (slagspil), hvor de fem laveste scores pr. runde, tæller til holdets samlede score. Målsætningen var en kvalifikation, der placerede det danske hold i top-otte og dermed gav adgang til at kæmpe om en medalje ved de følgende tre dages hul-spils format.

Det ikke blot lykkedes at opfylde målsætningen, men det danske hold endte tilmed på 1. pladsen i kvalifikationen:

Kent Tonnesen scorede 144 (par), Michael Brodersen 145, Tony Jensen 148, Michael Flindt 149, Lars Arentzen 149 og Rene Michelsen 154. Så det så umiddelbart lovende ud.

Men herefter gik det desværre galt, med et klart nederlag på 1-4 mod Scotland, og i kampen om 5.-8. pladsen blev det til at knebent nederlag på 2-3 mod Spanien. To af matcherne blev afgjort på 20. hul og begge 2 faldt ud til spaniernes fordel.
Desværre gik det heller ikke mod Tyskland i sidste kamp om 7.-8. pladsen. Tyskland vandt knebent 3-2, og Danmark endte altså på 8. pladsen.

Sverige vandt EM efter en 3. plads i kvalifikationen og efter 3 sejre over Tyskland, Irland og i finalen England.

Landskamp Danmark-Sverige, Veteran Herrer
Ledreborg Palace Golf 16.-17. september
Holdudtagelsen!

Det første Veteran landshold er udtaget og skal spille en 2 dages match imod Sverige på Ledreborg d. 16.-17. september.

Følgende spillere er udtaget:

Hans Peter Jacobsen, Rungsted.

Michael Flindt, Helsingør (Kaptajn).

Søren Bollerup Hansen, Furesø.

Claus Jensen, Ishøj.

Arne Larsen, Odense Eventyr.

Jørgen Petersen, Tønder.

 

Held og lykke til spillerne.

Vinter-Tour 2022/2023

Vinter-Tour har, set med bestyrelsens øjne, været en succes. Men måske blev der lidt for mange turneringer i seneste sæson?
Derfor har bestyrelsen valgt kun at etablere 5 turneringer i kommende Vinter-Tour.
Et andet aspekt er manglen på vinter turneringer i Jylland og på Fyn, og vi har derfor valgt at placere et par af Vinter-Tour turneringerne i Jylland.

Så status er pt. at vi har indgået foreløbige aftaler med følgende klubber:

2022

Stensballegaard: 6. november

Furesø: 12. november

2023

Greve: 4. marts

Stensballegaard: 18. marts

Ledreborg: 25. marts

De nærmere omstændigheder og startttidpunkter vil fremgå senere.

Udenlandske Turneringer

     
Cyprus Senior Amateur Open 2022
24.-25. september 2022  
Secret Valley Golf Resort
link til Ladies
link til Men's 

Turnerings program 2022

Måned

Dato

Turnering

Bane

Tilmeld

April/Maj

30./01.

Copenhagen Trophy presented by Kapacity

Royal Golf Club

 

Maj

07. – 08.

Divisionsgolf (1+2)

 

 

Maj

14. – 15.

DGU Tour I

Gilleleje GK

 

Maj

21. - 22.

Ledreborg Senior & Veteran Challenge

Ledreborg Palace Golf

 

Maj

28. – 29.

SEGAF Open

Sct. Knud GK

 

Juni

04. – 05.

DGU Tour II

   

Juni

11. – 12.

Langesø Senior Open

Langesø

 

Juni

18. – 19.

Divisionsgolf (3+4)

 

 

Juni

25. – 26.

Furesø Mid-age og

Senior Open

Furesø GK

 

Juni

1. – 16.

Danish Senior Open

Helsingør GK

 

Juli

23. - 24.

Dragsholm Senior, Veteran og Superveteran Open

Dragsholm GK

 

August

05. – 07.

DM 50+

   

August

05. – 07.

DM 60+/70+

   

August

13. – 14.

Divisionsgolf (5+6)

 

 

August

20. – 21.

DGU Tour III

Hedeland GK

 

September

10. – 11.

Divisionsspil Finale

Holstebro GK

 

September

24. – 25.

DGU Tour finale

Breinholtgaard GK

Tilmelding

Sent for Free via Transpond
Start sending beautiful campaigns in seconds.
Try Transpond FREE